Først kom "Curling manager", så kom "Fårspil" og nu kan "Et Stykke med Bart?" stolt præsentere endnu et bæredygtigt sportsspil; "Tjernobyl Goalball Manager 2". Spillet hvor designertøj, antal af arme og evnen til at samle klemmer kan have en afgørende indflydelse på om DU vinder årets Ukrainske mesterskab i skarp konkurrence med de andre hold.
Til de få der ikke følger med i handicap OL, kan vi fortælle at Goalball er en sport hovedsageligt for blinde. I hver ende af en lille bane sidder tre personer med klapper for øjnene. Det ene hold kaster en bold med en klokke, hvorefter spillere fra det andet hold skal kaste sig til den ene side for at prøve at stoppe bolden. I sin tid var det kun en sportsgren for blinde, men i vore dage er det tilladt for svatseende at deltage - de skal blot have klapper for øjnene.
Som manager for et Goalballhold har du nogle penge, et hold bestående af 5 handicappede, nogle fans, noget tørfoder og meget andet (se nedenfor). Alt dette påvirker dine chancer for at vinde kampe og stige i hierarkiet.
Start med at udfylde navn på hold og maneger og klik derefter på [Start nyt spil]. Yderligere hjælp kan findes ved at klikke på ? 'erne placeret forskellige steder.
Hvis du har kommentarer til spillet, finder en fejl eller noget ikke giver mening, vil vi blive meget glade hvis du vil sende en mail til SnabelPaa@EtStykkeMedBart.dk. Nyt i version 1.0 ny er det muligt at gemme spil, at se (og gemme) sit spil i et html-dokument. Og så er der kommet spiller beskrivelser.
Vi vil meget gerne modtage dine gemte spil, så vi kan lave en "Hall of Handicaps" med de bedste. Når du har spillet et spil (i måske nogle dage) skal du klikke på [Vis i html-format], også klikke på [gem som] under [filer]. Denne fil skal du sende til SnabelPaa@EtStykkeMedBart.dk med emnet "Dette er ikke spam - amar!".